Klagesang over Kristus er et populært tema i kunsthistorien, der skildrer det øjeblik, hvor man sørger over Kristi døde krop. Denne artikel vil undersøge den berømte fremstilling af protorenaissancekunstneren Giotto di Bondone.

Kunstner abstrakt: Hvem var Giotto di Bondone?

Giotto di Bondone var en florentinsk kunstner fra den sene gotik og protorenaissance. Han menes at være født omkring 1267 og døde i 1337. Han var kendt for sit kunstneriske talent fra en ung alder og menes at have været lærling hos den kendte italienske kunstner Cimabue.

En udbredt historie er, at Cimabue fandt en af Giottos tegninger af et af hans får på en stenplade/et stykke sten.

Giotto rejste rundt i hele Italien og fik bestillinger fra mange betydningsfulde personer, bl.a. fra kongen af Napoli, Robert af Anjou. Giottos kunstneriske stil introducerede nye måder at skildre mennesket på med mere tredimensionalitet i forhold til de fladere gengivelser, som man så i middelalderens Byzantinske kunst der kom før ham.

Portræt af Giotto i 1769/75-udgaven af Serie degli uomini i più illustri nella pittura, scultura, e architecture af Giovanni Battista Cecchi; Giovanni Battista Cecchi, Public domain, via Wikimedia Commons

Klagesang over Kristus (ca. 1304 - 1306) af Giotto di Bondone i kontekst

I Giotto-maleriet Klagesang I nedenstående analyse vil vi starte med en kort socio-historisk oversigt og diskutere proto-renæssancens kunstperiode mere detaljeret, samt hvordan maleriet er en del af et større projekt, der var til Arena-kapellet i Padova.

Herefter følger en formel analyse, hvor emnet drøftes i forbindelse med Klagesang maleri samt i form af kunstelementer som farve , tekstur, linje, form, form og rum for at sætte fokus på Giottos kunstneriske stil.

Kontekstanalyse: en kort socialhistorisk oversigt

Da Giotto malede Klagesang, det var i det 14. århundrede, en periode i historien, der er markeret som protorenaissance (ordet "proto" defineres som "tidligste" eller "første"), som dateres til omkring 1300 til 1400. Det var en kunststil, der opstod før renæssancen. Før Giotto var pioner med sine nye afbildningsteknikker, som var kendetegnet ved emner, der virkede mere naturalistiske, var den byzantinske kunst mestdominerende og stammer fra Romerriget fra omkring 330 e.Kr.

Byzantinsk kunst var karakteriseret ved todimensionelle, ofte omtalt som "flade" og "stiliserede" figurer og var mest centreret omkring kristne emner, der blev gengivet som ikonografi, vægmalerier og mosaikker. Guld blev i stor udstrækning anvendt i malerier og mosaikker, ofte som gyldne baggrunde. Dette var en af de særlige kendetegn ved byzantinsk kunst.

Italienske, især florentinske, kunstnere malede i det, der kaldes den italiensk-byzantinske kunststil, som stammer fra den byzantinske kunst.

Men kunstnere som Cimabue, der var Giottos mentor, var pionerer inden for nye repræsentationsmetoder, der nærmede sig tredimensionalitet og billeddybde i forhold til den todimensionelle og dekorative byzantinske kunst. Selv om Giotto var Cimabues lærling, blev han betragtet som en overhaler af sin mentor, men ikke desto mindre var Cimabue en vigtig brobygger mellem de gamle, middelalderlige og nye kunstmetoder, ogen anden kunstner, som man skal være opmærksom på, når man studerer Renæssance .

Giotto og Arena-kapellet

Arena-kapellet, også kaldet Scrovegni-kapellet, blev bygget på et sted, der tidligere var en romersk arena. Grunden blev købt af Enrico Scrovegni i 1300, som også byggede sit palads på stedet. Han bestilte Giotto omkring 1303/1304 til at male og dekorere kapellets indvendige vægge, et projekt, der varede indtil 1305/1306.

Der er 38 fresker på de indvendige vægge, som viser følgende historier: Marias liv, Kristi liv, Den sidste dom, Laster og dyder samt stjernehimlen, som viser forskellige bibelske figurer i medaljoner, også kaldet "roundels".

Det menes, at Enrico Scrovegni ønskede at bygge kapellet som en form for bod for åger, som er udlån af penge med høje renter, ofte i en grad, der er urimeligt høj. Interessant nok er han afbildet som den knælende figur, der tilbyder kapellet til de tre figurer, hvoraf den ene er Jomfru Maria, i en af freskerne med titlen Den sidste dom (c. 1305).

Det indre af Scrovegni-kapellet (eller Arena-kapellet) i Padova, med Giotto di Bondones værker langs væggene. Den sidste dom (ca. 1305) kan ses på bagvæggen; Hugo DK, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons

Formel analyse: en kort oversigt over sammensætningen

Nedenfor vil vi se nærmere på fresken med titlen Klagesang over Kristus af Giotto di Bondone, som er placeret på venstre væg i Arena-kapellet i Padova, Italien, og er en del af en række fresker, der udsmykker kapellets indre.

Scener fra Kristi liv: 20. Kristi klagesang (ca. 1304-1306) af Giotto di Bondone; Giotto, Public domain, via Wikimedia Commons

Visuel beskrivelse: Emneord

I Giottos Klagesang På maleriet er der flere figurer placeret omkring Jesus Kristus, som ligger livløs på jorden, efter at han er blevet fjernet fra korset. Hans krop ser ikke ud til at ligge helt på jorden; Moder Maria holder hans hoved og overkrop i sine arme, mens Maria Magdalene holder hans fødder.

Der står en kvinde, der er delvist bøjet over Jesu krop, og som holder hans venstre håndled, mens hun løfter hans arm lidt, mens en anden figur, med ryggen til os, seerne, holder hans højre håndled og også løfter hans arm lidt.

I nederste venstre hjørne sidder en anden figur med ryggen til os og vugger Jesu baghoved.

Et nærbillede af Klagesang over Kristus (ca. 1304-1306) af Giotto di Bondone; Giotto, Public domain, via Wikimedia Commons

Hvis vi ser på de andre figurer omkring Jesus Kristus, er der til højre tre mænd; den, der står med åbne arme og bøjer sig ned mod Jesu krop, menes at være apostlen Johannes; de to mænd bag apostlen Johannes menes at være Josef af Arimathæa, der står til venstre med et længere skæg, og Nikodemus, der står til venstre for ham (vores højre).

Begge mænd omtales i Johannesevangeliet (vers 19, 38-42) i Bibelen og har til opgave at pakke Jesu Kristi legeme ind og begrave det.

Et nærbillede af Klagesang over Kristus (ca. 1304-1306) af Giotto di Bondone; Giotto, Public domain, via Wikimedia Commons

Til venstre for kompositionen ses en procession af mennesker, der trækker sig tilbage i baggrunden. De to forreste figurers ansigtsudtryk virker sørgmodigt og bedrøvet; figuren til venstre har hænderne oppe, og det ser ud som om hun græder, og figuren til venstre (vores højre) knytter begge hænder og holder dem mod sin venstre kind med hovedet let tiltet i stilhed.tristhed.

Et nærbillede af Klagesang over Kristus (ca. 1304-1306) af Giotto di Bondone; Giotto, Public domain, via Wikimedia Commons

I den øverste del af kompositionen er der ti kerublignende engle med vinger, de flyver i den blå himmel over os. De virker også bedrøvede, og nogle af dem råber, mens andre er mere sørgmodige med bøjet hoved. Englene ovenover har gyldne glorier, og vi vil bemærke, at kun flere af figurerne nedenunder har glorier, og ikke alle sammen.

Haloerne er muligvis tegn på figurernes guddommelige betydning i scenen og den overordnede bibelske fortælling, som de stammer fra.

Detaljer om Klagesang over Kristus (ca. 1304-1306) af Giotto di Bondone; Giotto, Public domain, via Wikimedia Commons

Der er en skrånende højderyg i kompositionens midtergrund og bag figurerne i forgrunden. På toppen af højderyggen, i kompositionens højre kant, er der et træ, der ser ud til at være nøgent bortset fra nogle få blade, der vokser ud i toppen af grenene. Nogle kilder antyder, at træet kunne være kundskabens træ.

Den skrånende højderyg antyder også skellet og forbindelsen mellem himlen ovenover og jorden nedenunder og henviser dermed også til himmel og jord. Den leder også vores blik hen mod scenen i forgrunden.

En detalje af Klagesang over Kristus (ca. 1304-1306) af Giotto di Bondone; Giotto, Public domain, via Wikimedia Commons

Stemningen i Klagesang Giotto har afbildet figurerne enten i stille sorg, som nævnt ovenfor, eller mere udadvendt sørgende, som det fremgår af den måde, hvorpå deres munde er åbne, hvilket giver dem en naturalistisk menneskelighed, som vi som beskuere bestemt kan relatere til.

Farve

Når man ser på, hvordan Giotto brugte farver i Klagesang maleri portrætterede han sit motiv i en naturalistisk farveskala med bløde pastelfarver i blå, røde, grønne, pink, orange og gule nuancer, som alle skaber en farveharmoni for kompositionen som helhed.

Figurerne i forgrunden er iført lysere klæder end figurerne i baggrunden, hvis klæder er mørkere, hvilket også kunne tyde på et spil med lys og skygge.

Englenes kapper og glorier er afbildet i bløde rosa, hvide og gyldne farver. Desuden er himlen smukt blå i forhold til de jordbrune farver fra jorden, den skrånende højderyg og træet på toppen af den. Desuden har alle figurerne en lys hudfarve med naturlige brune og grå hårfarver.

Bemærk brugen af farver i Klagesang over Kristus (ca. 1304-1306) fresko af Giotto di Bondone ; © José Luiz Bernardes Ribeiro

Tekstur

På Klagesang over Kristus af Giotto, er tekstur antydet i tøjets bløde draperi og figurernes glatte hudfarver, hvilket også skaber en kontrastvirkning mod den grovere, stenede tekstur fra den skrånende højderyg og jorden i kompositionens forgrund.

Tekstur i Klagesang over Kristus (ca. 1304-1306) af Giotto di Bondone; Giotto, Public domain, via Wikimedia Commons

Linje

Der er et samspil mellem vandrette og lodrette linjer i Klagesang over Kristus af Giotto di Bondone står den horisontale linje, der er skabt af Jesu Kristi krop, i kontrast til den vertikale linje, der er dannet af nogle af de stående figurer og træet på klippekammen. Vi ser også disse vertikale linjer afbildet som folderne på figurernes klæder.

Der er også en række forskellige linjer, der er skabt af den mere diagonale linje fra den klippekam, der skærer den midterste baggrund.

Flere diagonale og buede linjer skabes af englenes kropsholdning i himlen og af de foroverbøjede figurer i forgrunden, hvilket alt sammen forstærker kompositionens naturalistiske aspekter og skaber bevægelse og dynamik, hvilket giver figurerne og fortællingen i kompositionen et livagtigt udseende.

Læg mærke til kropsholdning, udtryk og brug af linjer i denne detalje af Klagesang over Kristus (ca. 1304-1306) af Giotto di Bondone; Giotto, Public domain, via Wikimedia Commons

Form og form

Der findes en række forskellige former i Klagesang over Kristus af Giotto di Bondone, f.eks. de afrundede former på figurerne i forgrunden, der sidder med ryggen til os beskuere, og de er også afbildet som mere voluminøse i deres form, hvilket skyldes deres beklædning.

Et nærbillede af Klagesang over Kristus (ca. 1304-1306) af Giotto di Bondone; Giotto, Public domain, via Wikimedia Commons

Rummet

Giotto skaber et tredimensionelt rum i Klagesang maleri, hvilket ikke var normen for malerier i den tid, hvor de middelalderlig periode For eksempel giver forholdet mellem de større figurer i forgrunden og de mindre figurer i baggrunden en fornemmelse af dybde. Desuden bidrager figurernes voluminøsitet til idéen om tredimensionalitet; figurerne er ikke flade og mangler naturalisme.

Baggrunden virker dog flad på grund af den blå baggrunds fasthed, der næsten virker som en baggrund, der fremhæver figurerne i forgrunden.

En af de Scener fra Kristi liv: 20. Kristi klagesang (ca. 1304-1306) af Giotto di Bondone på væggene i Scrovegni-kapellet i Padova; Giotto, Public domain, via Wikimedia Commons

Giotto di Bondone: En bro mellem kunstens verdener

Giotto di Bondone efterlod sin arv gennem sin kunstneriske stil og roses ofte for den måde, hvorpå han portrætterede et nyt niveau af "menneskelighed" i sine motiver. Han byggede så at sige bro fra de fladere, stilistiske byzantinske kunststile til den mere voluminøse, tredimensionalitet, som vi ser i hans kunstværker - han gav nyt liv til sine kompositioner, men viste også verden, hvordan livet ser ud på to-dimensionelle overflader.

Han kaldes ofte "renæssancens fader" og har påvirket mange kunstnere, fra de tidlige malere som Masaccio til den senere Leonardo da Vinci. Giotto er en forudsætning for alle, der studerer renæssancen, og selv om vi kun kort har diskuteret Giottos analyse af "Klagesang" ovenfor, et af hans mere berømte kunstværker, opfordrer vi dig til at gå dybere ned i det.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem malede Klagesang Fresko?

Den florentinske kunstner Giotto di Bondone malede Klagesang fresko omkring 1304 og 1306. Den er undertiden også benævnt Klagesang over den døde Kristus Men der har været mange kunstnere gennem historien, der har malet denne populære bibelske historie.

Hvor er Klagesang af Giotto di Bondone?

Klagesang (ca. 1304 - 1306) af Giotto di Bondone er en del af en serie fresker, der blev malet i Arena (Scrovegni) kapellet i Padova, Italien, på bestilling af Enrico Scrovegni, der ønskede at udsmykke et kapel, som han byggede på samme grund som sit palads.

Hvad er forskelligt ved Klagesang af Giotto di Bondone?

Klagesang (ca. 1304 - 1306) af Giotto di Bondone er fra protorenaissancen kunstperiode , som viser mere tredimensionalitet og volumen i motivet i forhold til den kristne kunst, der var flad og todimensionel i den foregående byzantinske periode. Denne ændring i kunststilen gjorde Giotto til en af de banebrydende forløbere for renæssancen.